Juletaktik

Voldsom trængsel og alarm
Elsker du jul med alt hvad det indebærer? Samtidigt ville du ønske at december måned kunne rives ud af kalenderåret? Kaster frygten for ikke at have disciplin, viljestyrke og rygrad til modstå fristelser en formørket skygge bag julelysene? 

I flere år end jeg bryder mig om at erkende, var julefreden forstyrret af mental støj. Hygge satte store fede lighedstegn med æbleskiver og julegodter. Jeg turde ikke tænke på hvilke konsekvenser 24 dages hyggekonfrontation ville have for den vægt jeg i forvejen mente jeg havde for meget af.  Heldigvis lever denne frygt ikke længere i mig. Jeg har over flere perioder måtte afprøve og teste mine egne teorier før jeg nu, endelig langt om længe og med fuldkommen frihed, kan indtage december med julebarometret skruet op på maksimal styrke. 

Go with the Christmas-flow
I dette blogindlæg deler jeg nogle af de tanker og forberedelser som gjorde det lidt nemmere for mig at komme igennem julen uden de dystre tanker fik for meget plads.

Juletaktik

Sørg for en god start
Start med et godt morgenmåltid og modstå trangen til at springe dine måltider over. Det skaber et godt fundament og en følelse af rutine at gøre det du plejer. Derudover er der mindre risiko for overspisning eller at du falder for den berømte alt-eller-intet attitude. 

Fortsæt med din træning
En tallerken med æbleskiver betyder ikke at dagen er ødelagt og de gode intentioner er ikke forsvundet i en sky af flormelis og syltetøj sammen med motivationen til at træne. Hvorfor ikke investere de ekstra kalorier og carbs i muskelbanken? Jeg vælger at bruge æbleskiverne som brændstof til mine gains. Tænk over det? Mere energi til træning, mere muskelmasse. Mere muskelmasse, højere forbrænding. Højere forbrænding flere æbleskiver. Den positive spiral.

Gå en tur
Hvorfor ikke foreslå en god gåtur med familien efter maden? Ikke nok med at det er en hyggelig måde at tilbringe lidt aktv tid med dem du er i selskab med, så giver den friske luft også mulighed for at få clearet tankerne og flyttet dig fysisk fra mad, kage osv. 

Foretag et perspektivskift
Du behøver ikke at starte forfra fordi du har spist noget du ikke føler du burde. I virkeligheden kan du vælge at fortsætte hvor du slap. Et forkert måltid gør dig ikke tyk. Ligesom et rigtigt måltid ikke gør dig slank. Det eneste der reelt ændrer sig er din opfattelse af situationen.

Scenarie 1: Du spiser noget forkert. Dagen er ødelagt. Du fortsætter med at spise forkert, dropper træningen og er nødt til at vente på i morgen (eller på mandag eller 1. januar?) med at starte forfra igen.

Scenarie 2: Du spiser noget forkert. Du tager en dyb indånding. Ryster på skulderen og siger Fuck It. Går ind og smadrer jabs og hooks i fjæset på din hovedpude (jeg har hørt at det virker, ehemm..) Du beslutter dig for at komme tilbage på sporet med det samme og undgår at et cheat meal bliver til en cheat day. 

Forbered dig mentalt inden sociale arrangementer 
Forbered dig på hvor meget du gerne vil spise, hvordan du vil reagere på samtaleemnerne falder på sundhed og hvordan vil din respons vil være på flere portioner, tilbud af dessert eller skålen med pebernødder. Hav en mental plan og hold dig til den. Hvis planen er een portion så hold fast i den. Smid serviettenoveni tallerkenen når du er færdig eller stil dit service ud i vasken med det samme. Send et klart signal til dig selv og omverdenen om at du er færdig. 

Tag trygge lækkerier med hjemmefra
Det kan være en rigtig god ide at søge for at pakke nogle trygge alternativer i tasken. Julen handler ofte om fælleskabet og nærvær med familien og præcis hvad der bliver spist under klippe-klistredag foran pejsen behøver ikke at være afgørende for en hyggelig eftermiddag. Her kan en proteinbar i mindre stykker være lige så god som pebernødderne og på den måde er der kontrol over hvad og hvor meget der er af næringsindhold i sådan en fætter. Det kan også være at du laver dine egen julekonfekt eller køber nogle alternativer. Easis har fx. marzipan, chokolade og julekager og Bodylab har også lige lanceret et nyt protein marzinpanbrød der smager virkelig godt. 

Brug krydderierne fra julen
Julestemning kan køres ind med andet end brunkager. Duften og smagen af jul kan også komme fra en kraftig chaithé med mælk, en ordentligt drys kanel på havregrøden eller et glas varmt æblesaft kogt med revet ingefær, kanel og stjerneanis.

Vær bevidst
Det er svært at finde ro når vi er distraheret af mentalt. Nogle gange er vi så meget oppe i hovedet, at vi slet ikke er tilstede i det vi laver. Giv dig selv en pause. Sæt telefonen på flight mode og være sammen med dem du er sammen med. Brug dine sanser til at smage, opfange og nedsmelte. En kort meditation kan også være en god hjælp til at finde stilhed. 

Written by