Kreativ Reinkarnation

Genopstandelse
Jeg har det sidste lange stykke tid – i længere tid end jeg bryder mig om at erkende, haft en ufrivillig pause fra mit skrivende og dermed også min blog. Jeg ved ikke hvordan denne skriveblokade havnede over skuldrene på mig, men tasterne har haft taget ordene som gidsler og ingen historier har fået lov at undslippe mine fingerspidsers insisterende hamren.

De sidste par uger har jeg funderet over hvordan jeg kunne nytænke bloggen for at give kreativiteten fornyet næring og livskraft. Jeg har besluttet mig for at skrive mere bredt. Dele alt fra hverdagstanker og helt ordinære oplevelser til besynderlige begivenheder. 

Bloggen er genfødt i en mere simpel og uforfinet udgave, som jeg glæder mig til at fylde med ord og tanker.

Written by